Faste rammer hjælper urolige børn

Skole og Samfund

Giv børnene anerkendelse, og tag konflikter i opløbet. Det har de gode erfaringer med på en af landets største heldagsskoler

Af Lis Agerbæk JørgensenNår Camilla møder 8.15, er der en fast plan for hvad hun skal hele skoledagen indtil hun får fri klokken 16. Både for formiddagens fag, pauserne og eftermiddagens sociale aktiviteter. Lærerne og pædagogerne har bestemt hvem hun skal være sammen med hvornår, og om hun skal på biblioteket, på hobbyværksted eller til stranden om eftermiddagen.

En hverdag med en fast struktur og helt faste rammer er nødvendig for de børn og unge som går på Nyborg Heldagsskole. De er normalt begavede, men har brug for struktur, forudsigelighed og ro for at kunne lære og trives, så alt er skemalagt.

– Vi har de børn som af forskellige grunde ikke kan være i folkeskolen. Nogle har oplevet meget alvorlige skilsmisser eller overværet selvmordsforsøg, og op mod en femtedel af børnene er tidligt skadede og har forskellige diagnoser, siger skoleleder Torben Juul Sørensen.

Nogle børn kommer direkte fra børnehaven. Jo yngre de er, jo større chance er der for at få dem tilbage i folkeskolen. Målet er at eleverne vender tilbage til folkeskolen efter to-tre år, men det opnås ikke med de tidligt skadede elever.

Skolen er en af de over 200 heldagsskoler i landet. Den ligger i grønne omgivelser i den vestlige del af Nyborg mellem en folkeskole, en efterskole og en handelsskole. Nyborg Kommune står for driften som koster omkring 27.000 kr. pr. elev om måneden. Økonomien ser bedst ud når 18 af de 41 elever kommer fra andre kommuner.

Find det indre stisystem
De ældste elever spiser morgenmad og frokost sammen, og det vil skolen også gerne have indført for de yngste. Eleverne er fordelt i klasser på fem der har en lærer og en pædagog tilknyttet.
Dagen begynder trygt og rart med oplæsning, før eleverne tager fat på dansk og matematik som de lærer individuelt efter niveau og behov. Alle deltager også i idræt og svømning.

– Vi lever op til folkeskolens rammer og har et højt fagligt niveau i dansk og matematik. Nogle elever undervises også i engelsk og tysk, og vi kombinerer med andre fag i det omfang det kan lade sig gøre, siger Torben Juul Sørensen.

Undervisningen foregår i små klasserum hvor eleverne har hver deres boks med bord og opslagstavle. Den er afskærmet så de ikke kan se klassekammeraterne. Ikke som en straf, men for at hver elev kan koncentrere sig om sit eget, og der er fuldstændig ro i timerne.

– Mange af børnene er meget intelligente. Vores opgave er at hjælpe dem med at finde de indre stisystemer og at bygge videre derfra. Når de kommer, kan de ikke styre deres temperament, har svært ved at løse konflikter og har svært ved at begå sig i en gruppe. De har kaos indeni. Man kan ikke lære hvis man har mistet sin selvtillid, så vi hjælper dem til at få en indre struktur og underviser i sociale færdigheder så de kan klare sig, siger skolelederen.

– Når et barn er blokeret, bruger vi meget tid på at opbygge et tæt tillidsforhold til personalet. Det lykkes fordi vi integrerer undervisning og socialpædagogik og tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Selvtillid og selvværd
Om eftermiddagen går grupper på fem børn sammen med en voksen i gang med forskellige sociale aktiviteter. De kan for eksempel køre gocart, ride, lave bål i tipien, arbejde på værksted eller dykke ligesom en gruppe tit tager ud i naturen i en af skolens tre busser. To årlige behandlingsture er også med til at fremme de sociale kompetencer.

– Mange børn er vant til at sætte dagsordenen når de begynder her. De vil gerne styre butikken. Her oplever de at det kan være rigtig hyggeligt når vi f.eks. er sammen i tipien og har nogle spilleregler. Mange hjem mangler struktur, og at børnene oplever at man kan spise og gøre nogle ting sammen. Eftermiddagens aktiviteter giver dem selvtillid og selvværd som gerne skulle kunne smitte af og bruges når de skal videre med dansk og matematik, siger Torben Juul Sørensen.

Anerkendende pædagogik
Tydelige voksne og elevsamtaler i ’Ugen der gik’ er nogle af metoderne. Desuden arbejder de voksne med det der kaldes anerkendende pædagogik, og forsøger at tage konflikter i opløbet.

– Hvis en dreng gentagne gange har tømt hele sin taske ud på gulvet når han bliver bedt om at tage en bog op, foregriber vi situationen. ’Nu hælder du sikkert alting på gulvet, for du skal finde læsebogen i tasken.’ Så bliver de lidt forvirrede, og vi får vendt situationen så de efterhånden handler anderledes. Vi taler åbent og direkte: ’Jeg kan se at du har det svært, hvorfor det?’ og får børnene til at udtrykke sig.

– Vi snakker med dem om deres forventninger til hvad de gerne vil lære fagligt og socialt. De skal have en indre motivation for at komme videre. Og hvis der har været en konflikt, snakker vi situationen igennem. Hvordan tror du det virker når du siger ’Dumme svin’ til Claudia? Vi giver indsigt i stedet for at moralisere.

– Vi lytter til eleverne i stedet for at moralisere og løfte pegefingre. ’Hvad gør at du kommer for sent for tiden? Fortæl mig hvorfor du ikke har lavet dine opgaver.’ Vi prøver at give eleven et medejerskab i at finde en løsning, siger Torben Juul Sørensen.

Flere pædagoger i folkeskolen
Anerkendende pædagogik lykkes bedst i rammer hvor man har aftalt spilleregler for hvordan vi skal være sammen. Hvor ledelsen er synlig, og hvor læreren har overblik over både det faglige og det sociale. Derfor kan det være svært at praktisere i en folkeskoleklasse.

– En lærer til over tyve elever dur ikke. For en lærer kan ikke både undervise og nå omkring det sociale for tyve børn. Hvis folkeskolen skal med burde man indføre undervisningsassistenter så pædagoger inddrages til det sociale.

Torben Juul Sørensen mener også det er vigtigt at personalet har et fælles, professionelt udgangspunkt for arbejdet. Det praktiserer Heldagsskolen ved at satse på efteruddannelse for pædagoger og lærere i samarbejde med CVU. Ligeledes deltager personalet i månedlige supervisioner. Skolen holder et årligt pædagogisk servicetjek og har gennem flere år haft elevplaner i form af statusrapporter, ligesom elevtests især med pædagogisk indhold er en tradition.

Det sociale vigtigt
Skolen fungerer godt og har succes med at sluse mange elever tilbage til folkeskolen.

– Det ser fint ud på papiret at de også skal have geografi og biologi, men dansk, matematik og engelsk er grundlæggende og skal fortsat vægtes ekstra højt da mange af vores elever har massive problemer og ofte fagligt er flere år bagud. Man er ved at lave en lovgivning der lægger meget vægt på det faglige. Faglighed er vigtigt, men vi er også nødt til at have de sociale kompetencer med for de her problembørn. Den socialpædagogiske bistand er vigtig. Kommunerne kan ikke løfte opgaven hvis vi skal arbejde på nøjagtig samme måde som folkeskolen, siger skolelederen.

Ro og trygge sociale rammer – så kan de lære

Mads og Jeppe
Den dummeste på jorden. Det mente 12-årige Mads om sin lærer da han begyndte på Heldagsskolen i Nyborg. Men læreren viste at han var den voksne som bestemte, og i dag er Mads vild med sin lærer.

Mads havde sit sjette skoleskift da han begyndte i Nyborg og mødte op med en ’I kan rende mig’-holdning. I begyndelsen blev han holdt i meget kort snor, men opdagede at jo mere han spillede med på skolens regler, jo større ansvar fik han, og så blev det sjovere.

Det fortæller hans forældre, Lene og Jens Andersen. Mads begyndte på skolen sammen med sin tvillingebror Jeppe. De har nu udviklet sig så de efter sommerferien kan gå videre i hver sin 9. klasse på en folkeskole efter to år på Heldagsskolen. Den løsning er både drenge og forældre meget glade for efter nogle hårde år med massive problemer.

– Vi havde forestillet os at Mads og Jeppe skulle gå her resten af deres folkeskoletid, men lærerne er meget tålmodige, og de har trykket på de rigtige knapper, siger Jens Andersen.

Det gik godt i den gamle skole indtil 2. klasse. Så opstod der gradvis mere og mere mobning, og begge drenge mistrivedes. Især Mads som fik en depression og flyttede skole. De havde problemer både indbyrdes og i forhold til andre, og Jeppe var selv med til at mobbe.

– Mads har været meget udadreagerende. Han sitrede hele tiden. Hvis nogen var urolig i den anden ende af klassen, kunne han springe op og kyle en stol gennem rummet, siger Lene Andersen.

– Det er svært at definere hvad Heldagsskolen gør. Men den der varme betyder meget. Uanset om drengene har haft konflikter med en lærer, så ved de at lærerne er der for at hjælpe dem. Lærerne ved hele tiden hvordan børnene har det, og bare en hånd på ryggen eller et blik fra læreren, så slapper børnene af, siger Jens Andersen.

Mikkel
Andre forældre til børn på Heldagsskolen fortæller om lignende oplevelser. Deres børn var urolige indeni og havde det svært med de sociale spilleregler i en stor gruppe i folkeskolen.

– Mikkel er otte og har gået her næsten et år. Han slog en kolbøtte da hans mor og jeg blev skilt, og det gik galt allerede i børnehaveklassen. På sin gamle skole var han på kontoret næsten hver dag gennem et helt år. Efterhånden blev det sådan at hvis der var ballade, var det hans skyld, og ikke uden grund. Han kunne finde på at rejse sig og vælte bord og stole i klassen. Her har han fået en masse selvtillid. Her bliver de accepteret og er med i det hele, siger Mikkels far, Teddy Hansen.

Lukas
Lukas på ti har gået på Heldagsskolen i to og et halvt år. Hans forældre blev skilt da han var helt lille, og han har en dårlig kontakt med sin far. Han har gået på privatskole og folkeskole.

– På den første blev han mobbet, på den anden mobbede han selv. Lukas lærte slet ikke noget i sin gamle skole, for han beskæftigede sig bare med hvad der ville ske i næste frikvarter. Han kan koncentrere sig et kvarter ad gangen. Det er svært i folkeskolen, for hvad skal man så lave den næste halve time? Så ser han måske et viskelæder og kaster med det.

– Han var den mest balladeagtige ballademager, men her får han anerkendelse. Det er alfa og omega at skolen bruger det sociale i undervisningen som er målrettet mod hver enkelt elev, og han har taget et spring både fagligt og socialt, siger hans mor, Linda Jensen.

Camilla
Camilla på 14 har skiftet skole seks gange og ventede på en behandlingsplan da hun fik en plads på Nyborg Heldagsskole. Camilla har ADHD og Aspergers syndrom som er en form for autisme.

– Camilla lærte ikke noget før, for du kan ikke putte lærdom ind i hovedet på et barn som er uroligt. Men hun har fået det betydeligt bedre her, og fagligt har hun indhentet tre års undervisning på et år. Det er fint med små grupper, og at hun ved hvad der skal ske. Men ikke for længe ad gangen, så skal der ske noget, siger Camillas mor, Stella Eriksen.