Lejrture

En meget vigtig hjørnesten i skolens virke er de årlige lejrture.

Alle grupper i alle afdelingerne deltager årligt i fem dages lejrture.

Kendetegnende for alle turene, er en videreførelse af hverdagens struktur og rammer, kombineret med oplevelser, involvering og nærværende voksne. Dette bygger broer og skaber relationer, som er vigtige elementer i arbejdet med børnene.

Turene har forskelligt indhold og destinationer såsom: Leje af sommerhuse forskellige steder i Danmark, Klostermølle ved Mossø, (Natur og Ungdom), hyttetur og skiture til Sverige, Bornholm m.v.

Indholdet på turene kan være af kulturel karakter, sportsaktiviteter og naturoplevelser/aktiviteter (kano, fiskeri, dykning, rapelling og vandreture).