Læsemakker
Læsemakker er et tilbud for både store og små elever, på tværs af alle afdelinger.
Efter en længere pause, er der atter gang i Læsemakker-forløb på Nyborg Heldagsskole. Læsemakker er et godt tilbud til en lille ny læser, eller en læser, som har brug for lidt ekstra støtte og motivation.
Den store læsemakker uddannes over 5 undervisningsgange. De bliver blandt andet undervist i læseteknik, strategier til arbejdet med bogstav- og lyd-kombination. Desuden arbejdes der med positiv anerkendelse og hvordan man møde sin lille læse-makker.
Den lille læsemakker får støtte i en periode på fem uger, af en større elev. De læser sammen en gang om dagen, i ca. 20. min. Erfaringen er, at både lysten og sikkerheden i at læse øges. Som en sidegevinst får begge parter et venskab og ofte et øget selvværd.
Desuden arbejdes der med positiv anerkendelse og hvordan man møde sin lille læse-makker.
Udsagn fra Læsemakkere:
”Bliver der Læsemakker i år?”
” Hvornår kan jeg blive Læsemakker?”
”Min mor græd af glæde, da jeg fortalte, at jeg skulle være Læsemakker”
”Man får en ny ven”
”Man er kun to og der er helt ro til at læse”
”Det er faktisk meget hyggeligt - jeg bliver glad”
”Lettere at læse - jeg får lært en masse ord”