Neuropædagogik

”Børn gør det godt – hvis de kan”
- Ross Greene

Her på skolen har vi en tro på, at alle elever gør det så godt de kan. Så når elever opfører sig uhensigtsmæssigt, er det vores fornemmeste opgave at finde frem til, hvad der ligger bag. Det giver os mulighed for at sætte ind lige netop med den indsats som giver eleven optimale rammer for at udvikle sig i den rigtige retning uden at blive presset over evne. Vores nysgerrighed på eleven bygger på tre elementer:

· En nuanceret neuropædagogisk analyse af elevens kognitive funktionsapparat i de udfordrende situationer. En stor del af hverdagens udfordringer udspringer af forsinkede færdigheder, som kan trænes for at styrke handlemuligheder i fremtiden. Tit kræver analysen en dialogisk neuropædagogik, hvor man i en systematisk dialog med eleven går på jagt efter de følelser og forståelser, som lå bag elevens adfærd.

· Ud fra analysen søger man at give eleven en forståelse af sig selv i øjenhøjde, med det formål at man kan bringe det op når det er relevant og som ståsted for at skabe udvikling. Her er det vigtigt både at bringe styrker og udfordringer i spil, så eleven ikke føler sig forkert og utilstrækkelig.

· For at skabe udvikling lægger neuropædagogikken vægt på mestringsstrategier og træning af færdigheder. Eksempelvis kan en elev som er udfordret på systematik og overblik blive stærkt udfordret, når der stilles faglige krav. Nogle elever kan træne systematik og overblik til et punkt, hvor det ikke længere er en udfordring. Men andre elever vil kæmpe med det igennem hele livet. Her kan mestringsstrategier gøre en kæmpe forskel og ofte gøre, at det ikke er et problem i hverdagen. Eksempler på mestringsstrategier kunne være: kun at fokusere på én del af opgaven ad gangen, at forlade opgaven og vende tilbage når man er i ro igen, eller at søge støtte hos andre omkring en, når kravene bliver for store.

Hvordan ser det ud i praksis?

I praksis betyder vores pædagogik, at når vi står i hverdagen, så er vi villige til at flytte på det der skal til for at rumme vores elever. Mange kommer fra et liv og skoleliv, hvor de ikke oplever at passe ind og høre til. Men det gør de her, fordi vi er villige til at flytte på tingene og skabe pladsen. Vi flytter på miljøet, vi flytter på vores forståelse af eleven og vi flytter på os selv!