Dagsorden til skolebestyrelsesmøde

Dato:                 Onsdag d. 4. december kl. 16.30 – 18.30     

Sted:                  Konferencen

Deltagere:        Karina Gottlieb – forælder (Formand)

Jette Haunstrup – forælder (Næstformand)

Sabine Lehmann Dam – Forælder

Anne Marie Hansen – forælder

Heintze  - forælder

Jakob Teglgård – TR lærere

Anders Kopatz – TR pædagoger

David Wulf-Andersen – Viceskoleleder, referent

Miguel Svane – Skoleleder

Stefan Wilkens – Eksternt medlem fra Skellerup

Dagsorden:

 

1.      Nyt fra Formanden, Skellerup og Skoleleder

Karina og Mette (bestyrelsesformand fra Rævebakkeskolen) har, drevet af frustrationer over ikke at være blevet inddraget i besparelsesforslag omkring specialområdet, skrevet et brev til Byrådet og Stifttidende. Som resultat har begge skolebestyrelser fået lovning på at blive indkaldt til et skole/dagtilbudsmøde i det nye år. De har sideløbende haft en god kommunikation med Suzette, der er formand for skole/dagtilbudsudvalget.

 

Jette og Karina har været Landsmøde ved Skole og Forældre, hvor der var aktuelle indlæg omkring skoleverdenen og forskellige workshops hvor Jette bl.a. fik fortalt hvordan vi gør tingene på NH. Der blev også valgt en ny formand. Mette fra Rævebakkeskolen sidder allerede i hovedbestyrelsen og var ikke på valg i denne omgang.

 

Stefan kunne berette om livets opretholdelse i Skellerup med sommerfest, fællesspisning, julemarked og fakkeloptog. Første etape af legepladsen i Hovmarken er færdig og næste etape går snart i gang.

Der graves i byen – det er Energi Fyn der lægger fibernet i jorden.

Fjernvarmen er også på vej og det forventes at anlægget går i gang til marts. Skolen er også på listen og glæder sig til en mere stabil varmeforsyning.

 

Miguel konstaterer at det går godt på Heldagsskolen. Der er godt flow, med børn der kommer videre gennem udslusning og nye der starter. Vi har stadig en grad af overbelægning i klasserne.

 

Sidste skoledag inden jul er d. 19. december og med start d. 6. januar. Personalet holder juleafslutning d. 19..

 

2.      Indeklimarenovering - status på miljøerne

Vi er ved at være færdige med sidste etape i afdeling B, hvor klasserne kan flytte tilbage i slutningen af  januar. Vi laver nogle små ekstra forbedringer sideløbende, som er for egen regning.

Vores erfaringer med det nye indemiljø er meget positive og konklusionen er, at det har været alt besværet værd. Barakken, der er en tilbygning til afdeling A, er også blevet malet og renoveret.

 

3.      Status på regnskab 2024, og lidt om budget 2025

Regnskabet ser fint ud, med et estimeret beløb til overførsel omkring en halv million. Disse penge er allerede disponeret til ansættelser i det kommende budget og sikrer rimeligvis vores personaleniveau i det kommende regnskabsår.

Besparelserne på ledelse og administration er allerede effektueret i budget 25 som planlagt. Stina, den ene af vores sekretærer, stod til at skulle reduceres i tid og har taget konsekvensen af det og har søgt, og fået, stillingen som skolesekretær på Danehofskolen.

 

Vores ramme på 55 nyborgbørn for det kommende budgetår, holder – så det er som det plejer.

 

Fra 2026 effektueres besparelsen på  de 3 pct., hvilket får konsekvenser for vores normering. Allerede fra nu, bliver vi nødt til at være tilbageholdende i forhold til faste ansættelser, for at være på forhånd i forhold til den kommende situation. Tilbageholdenheden kan få konsekvenser for vores evne til at finde de rette kompetencer til midlertidige stillinger. Vi er dog støttet af at være en stor, fælles organisation, hvor der er bedre mulighed for at fastholde gode, ”tidsbegrænsede” medarbejdere.

 

 

4.      Status på sammenlægningen og den delte skolelederfunktion

Miguel arbejder på at komme godt i gang på Rævebakkeskolen, hvilket kræver tid og prioritering. Han arbejder på at lære kultur og personale at kende, at sætte sig ind i økonomien og sikre at forældrene lærer ham at kende.

 

De to skolers kontorpersonale har siddet sammen i arbejdet med at finde en ensartethed i forhold til håndteringen af økonomi.

 

Ledelsesgruppen har mødtes og drøftet hvordan vi bedst kan bruge og støtte hinanden. Miguel oplever et godt engagement. Ud over den faste NH-besætning, består ledelsesgruppen af Else Marie (afdelingsleder på Skovparken), Jesper (afdelingsleder på Lindholm) og Jeanne (afdelingsleder i børnehaven).

 

I sammenlægningsprocessen er der ingen planer om at flytte rundt på elever!

 

TRIO, som består af TRére, AMRére og skoleleder, består som to selvstændige enheder – også efter sammenlægningen.

 

MED-udvalget skal omdannes til et fælles udvalg, med repræsentation fra begge skoler.

 

De to skolebestyrelser er godt i gang med at finde hinanden, ført an af vores to forpersoner.  En af de første store opgaver er at finde et nyt fælles, overordnet, navn!

 

Karina kunne fortælle at den nye styrelsesvedtægt er ved at være på plads, hvor følgende medlemssammensætning beskrives: Tre forældre fra hhv. NH, to fra Skovparken, to fra Lindholm og én fra børnehaven. Desuden kan der vælges de suppleanter man ønsker. Desuden Skoleleder og en mellemleder, en TR fra hver matrikel (en lærer og pædagog?).

 

Karina og Mette har en tanke om at lave ”valgcaféer” på begge afdelinger i løbet af foråret, for at få skabt kendskab og engagement i forhold til den kommende bestyrelsesdannelse.

 

Man vil anbefale at starte op med et bestyrelseskursus for den nye skolebestyrelse ved Skole og Forældre.

 

Bestyrelsen vil gerne sikre sig muligheden for at kunne invitere eksterne medlemmer – eksempelvis erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller andet. Der er ikke mulighed for politiske bestyrelsesmedlemmer.

 

Processen omkring at finde et fælles navn blev drøftet og bestyrelsen har følgende holdninger:

-        Børnene skal være med til at stemme mellem udvalgte forslag.

-        Vores afdelingsnavn skal indeholde gerne indeholde ”Heldagsskolen”

-        MED-udvalgene har opgaven med at koordinere/indsamle forslag fra medarbejderne.

-        Skolebestyrelserne indstiller deres forslag.

 

Der skal indstilles ét navn med tilhørende afdelingsnavne til politisk beslutning. Miguel skal aflevere indstillingen inden vinterferien.

 

Der skal formegentlig også findes et nyt fælles logo, som vi tager fat på senere i fællesskab og god proces.

 

 

5.      Evt.

-        En god bid julesmørrebrød