Referat skolebestyrelsesmøde
Dato: TORSDAG d. 8. JUNI 2023 kl. 16.30 - 18.30
Sted: NH, Konferencelokalet
Deltagere:
Karina Gottlieb – forælder (Formand)
Jette Haunstrup – forælder (Næstformand)
Sabine Lehmann Dam - Forælder
Anne Marie Hansen – forælder
Heinze Hansen – forælder
Stefan Wilkens – Eksternt medlem fra Skellerup
Helle Pilegaard – besøgende vedr. elevrådet
Medarbejdere:
Jakob Teglgård – TR lærere (afbud)
Rasmus K. Jacobsen– TR pædagoger
Peter N. Hansen – Pædagogisk Leder, referent
Miguel Svane - Skoleleder
DAGSORDEN:
1. Dialog med elevrådsrepræsentanterne.
De to piger der er formand og næstformand kunne ikke deltage.
Helle fortalte om det forgangne år i elevrådet. Der er demokratisk valg hvert efterår i afdelingerne, heraf formand og næstformand. De har været i fælleselevrådet, studietur til Bruxelles og København. På skolen har de været på Nyborg Rådhus hvor Sonja Marie Jensen viste rundt med quiz og hilste på borgmesteren. De har ønsket knagerækker op i hallen til håndklæder, friskduftere på toiletterne, fugle på ruderne i busskuret så fuglene ikke flyver ind i det. De lærer om referent og ordstyrerrollen, og øver på det når de holder møder.
2. Nyt fra skoleleder og formand og Skellerup.
Sabine præsenterede sig, som ny i skolebestyrelsen. De er fra FMK. Hun har plejebarn i A2, kommende A5.
Der er indsendt et brev fra skolebestyrelserne i Nyborg. Dette grundet de nyligt udsendte besparelser, og det der blev udmeldt på fællesrådsmødet. Der er indkaldt til dialogmøde med politikkere og udvalg d. 19.06.2023 kl. 18.30 – ??, vores pædagoger og lærere kan frit deltage og ytre sig.
Stefan:
Der er sommerfest 16+17 juni i Skellerup med forskellige aktiviteter, med spisning.
Der opstilles på skolen et par dage før.
23.06.2023 afholdes Sankt Hans aften.
Godt at Skellerup bruger skolens arealer.
3. Nyeste omkring indeklimarenovering.
Der kommer nyt ventilationsanlæg, dog ved de ikke helt hvor meget økonomi de vil bruge på det, da det kræver genhusning af vores elever. Det har været i samtlige udvalg i kommunen. Om det bliver gjort af en omgang, eller at de tager det i en afdeling af gangen. De er usikre på hvad de har af økonomi grundet besparelserne. Der bliver ikke rømmet nogle afdelinger i en hast, vi afventer hvad der sker.
4. Nyeste omkring antal elever og vores økonomi.
På Nyborg elever er vi resten af året normeret med 53, 47 fra januar. Vi får en ordning for kommende skoleår, der betyder at vi får en økonomi til 53-57 elever, grundet overbelægning og behov. Vi rammer nok 55 elever fra januar, og det bliver en splejseordning, dvs. at alle skolerne skal betale en del.
Vi skal stadig finde rammebesparelsen i 2024, med alle de elever vi kører ind ser det positivt ud.
Der er bekymring for overbelægning og kvalitetsforringelse for eleverne.
5. Skoleaftalen 2023-24 indgået på skolen.
Pædagogiske indsatsområder forklares. Skal noget prioriteres for skolebestyrelsen til videre drøftelse? (tages på kommende møde).
Skoleaftalen er for lærere og i den indgår pædagogerne også. Alt omkring arbejdstid og vilkår indgår i denne. Derudover kommer der en håndbog for personalet med aftaler, procedurer og mødestrukturer.
6. Evaluering af Åben Hus + beslutning om skoledag/arbejdsdag konvertering.
Forslag: 3. januar holder skolen lukket/fridag. Der indsættes en skoledag/arbejdsdag en lørdag i 2024. Vi beslutter en lørdag/dato.
Det var en god dag, mange besøgende og godt vejr. Stolte og glade elever der viste skolen frem. Ved de ældste i afdeling B, var der få fremmødte forældre, kan der gøres noget for at skabe større fremmøde
Åbent Hus skal gentages, der er enighed om erstatningsdag 03.01.2024
Åbent Hus bliver d. 27.04 2024 kl. 9-12, det tages op på MED-møde.
7. Møderække for SB næste skoleår.
Forskellige dage i rul, flg. dage som forslag.
04.09.2023, 31.10.2023, 07.12.2023
Disse datoer er godkendt.
8. Evt.
Næste møde: 4. september (budgethøring).