Referat af skolebestyrelsesmøde  

  

Dato: onsdag d. 17. april 2024 kl. 16.30 - 18.30

 

Sted: Konferencen i adm. bygningen.

                   

Deltagere:

Karina Gottlieb – forælder (Formand)

Anne Marie Hansen – forælder

Stefan Wilkens – Eksternt medlem fra Skellerup

 

Medarbejdere:

Jakob Teglgård – TR lærere

David Wulf-Andersen – Viceskoleleder, referent

Miguel Svane – Skoleleder

 

Afbud fra:

Jette Haunstrup – forælder (Næstformand)

Sabine Lehmann Dam - Forælder

Heinze Hansen – forælder

Rasmus K. Jacobsen– TR pædagoger

 

DAGSORDEN:

 

1. Besøg af Skole- og Forældre – Hovedbestyrelsesmedlem Mette Valentin

 

Mette fortalte om Skole og Forældres kamp for skolernes vilkår og økonomi – en kamp der foregår gennem både kommunikation, debat og events.

 

Som ren forældreforening har Skole og Forældre en bedre mulighed for at rejse kritik i forhold til regerings og kommuners dispositioner end en skolebestyrelse, idet ledelsen har pligt til en vis grad af loyalitet i forhold til politisk niveau og forvaltning i kommunen.

 

Desuden kan Skole og Forældre fungere som rådgivere/sparringspartnere for en skolebestyrelse, hvilket kan være godt i et stadigt mere komplekst skolebestyrelsesarbejde.

 

Mette foreslår dannelse af en lokal afdeling af Skole og Forældre i Nyborg.

 

Mette er desuden skolebestyrelsesformand for Rævebakkeskolen og foreslår et mere organiseret samarbejde mellem vores skolers bestyrelser.

 

De tilstedeværende forældrerepræsentanter viste interesse for såvel dannelse af en lokalafdeling, samt et øget samarbejde mellem kommunens skolers bestyrelser.

 

 

2.     Nyt fra Formanden, Skoleleder og Skellerup

 

Karina og Miguel har været til Fællesrådsmøde med de øvrige bestyrelsesformænd, forvaltning og politikere. Temaet var hvordan forskellige niveauer har mulighed for at spille positivt ind i skolernes udvikling. Dette var interessant, men stemningen var lidt præget af udsigten til kommende besparelser, der kan have den modsatte effekt – dette blev dog ikke nævnt.

 

Karina har desuden været til et spændende arrangement om børns trivsel, der var arrangeret af BUPL med Ulla Dyrløv som oplægsholder.

 

I               Skellerup er sommerfesten i fare, grundet konkurrence fra andre arrangementer – til gengæld var dilettantforestillingen en succes!

 

Der er kommet byggetilladelse til en ny legeplads på Hovvejen, der er finansieret gennem fonden for Landsbyudvikling. Legepladsen kan bruges af alle – også skolen!

 

 

3.     Budget 2024 – til orientering, dialog og godkendelse.

 

Vores samlede budget er på godt 34 mio.

 

Dette er baseret på en elevramme på 55 elever fra Nyborg og 54 fra andre kommuner.

 

Hovedudgiften er lønninger til vores 20 lærere, 22 pædagoger, 3 ledere og det teknisk/administrative personale.

 

Vi har fået 300.000 særligt til at støtte udslusningsaktiviteter.

 

Vi har kunnet overføre godt 700.000 fra sidste års regnskab.

 

I               budgetlægningen har det været opgaven at finde en besparelse på 618.000, hvilket er lykkes at finde, særligt på vores vikarmidler og vores bygningsvedligeholdelse.

 

Vi er glade for at det har kunne lade sig gøre at danne et balanceret budget, uden at skære på personale og lejrskoler.

 

Budgettet blev godkendt af Skolebestyrelsen.

 

 

4.     Nyt om ”elev-evalueringer” og Elevrådet (v. David)

-        Elevrådets arbejde, affaldssortering og klima

-        Elevens Udviklingsplan – på Meebook/Aula

 

Vi har et rigtigt velfungerende elevråd. Et overordnet tema for elevrådet i år er Grøn omstilling. Formand og næstformand har være på tur til Bruxelles, sammen med elever fra kommunens andre skoler, hvor der blev arbejdet med emnet sammen med en vores belgiske venskabsskole.

 

Hele elevrådet har været på tur til affaldssorteringen i Nyborg.

 

Nu bliver vores containersystem rettet til og der kommer spande til sortering i klasser og afdelinger.

 

-        National Trivselsmåling

Vi har netop fået resultater fra den årlige måling af elevernes trivsel. Det ser generelt fint ud. Resultaterne vil blive taget op til nøjere analyse på et senere møde.

 

-        Undervisningsmiljøvurdering og anti-mobbestrategi på vej

Som supplement til Trivselsmålingen, er vi ved at udarbejde en

Undervisningsmiljøvurdering – en undersøgelse af elevernes arbejdsmiljø.

 

Elevrådet hav været inddraget i udvælgelsen af hvilke områder det vil give mening at spørge ind til. Der vil blive lagt fokus på: Brug af computer (både i undervisning og til spil), bevægelse i skoledagen samt at komme ud/bruge lokalområdet i undervisningen.

 

Undersøgelsen er færdig inden sommerferien, så resultaterne kan blive delt til videre arbejde i såvel Elevråd som Skolebestyrelse.

 

I samme ombæring vil vi gennemse vores anti-mobbestrategi.

 

               -    Barnets Udviklingsplan

Til dette skoleår, har vi udviklet en ny skabelon som hedder ”Barnets Udviklingsplan” – det hed før en Elevplan og kaldes på andre skoler en Meddelelsesbog.

 

Gennem de sidste to år har vi arbejdet med begrebet Pædagogisk Analyse – vi vil være endnu dygtigere til at finde ud af hvilke udfordringer der ligger bag en oplevet adfærd og hvordan vi bedst arbejder med dem.

 

Vores nye udviklingsplan støtter den måde at tænke på. 

 

Det er også meningen at den skal være et arbejdsredskab, hvor vi sætter mål som kan justeres gennem året.

 

Endelig er det tanken at forældrene skal inddrages mere i arbejdet – er der områder hvor der kan trænes hjemme og i fritiden, for at styrke svage kompetencer?

 

Den nye Udviklingsplan bliver skrevet og delt mellem skole og forældre, på en platform der hedder MeeBook. For at gøre det så enkelt som muligt, ligger der et link til Udviklingsplanen i AULA, som forældre kan bruge. 

 

Når man kommer ind i Udviklingsplanen, kan man både læse og skrive kommentarer.

 

 

5.     Åben Hus 27. april.

 

Programmet blev gennemgået og alle glæder sig til det fine arrangement.

 

Programmet særligt for bestyrelsen er:

-        Samling kl. 9.30 i konferencen – her vil forældre have mulighed for at høre om bestyrelsens arbejde. Der er plads til en suppleant, så hvis nogen viser interesse…

-        Børne-Unge direktøren Lone kommer på besøg kl. 10, og skal hilse på bestyrelse og forældre.

 

Beboerne i vores lokalområde er meget velkomne til Åbent Hus – vi lægger en invitation på FaceBook.

 

 

 

6.     Evt.