På Nyborg Heldagsskole har der altid foregået evaluering på mange niveauer og arenaer. Skolen opfatter evaluering som et meget vigtigt redskab for at sikre, at skolen fungerer optimalt og leverer den kvalitet, vores brugere og vi selv forventer.
I OECD-rapporten fra maj 2004 – om folkeskolens styrker og svagheder – kom skolens evalueringskultur for alvor i fokus.
Nyborg Heldagsskole valgte på baggrund heraf, at ”evaluere” på vores evalueringskultur.
Overordnet ønsker skolen at bruge evaluering som et redskab til at sikre en systematisk og positiv tilgang til læringsprocesserne. Vi ønsker på denne måde at inddrage og give vores medarbejdere et fælles fundament i forhold til evalueringskulturen på skolen.
Omdrejningspunkter i skolens evalueringskultur:
- Evaluering er systematiseret og daglig praksis
- Elever og forældre skal inddrages aktivt i evalueringsprocesserne
- Lærere og pædagoger evaluerer på egen praksis og finder på denne måde frem til de metoder, der fungerer bedst i forhold til eleverne
- Evaluering skal bruges til at dokumentere skolens samlede indsats
Evalueringsarenaer på Nyborg Heldagsskole:
Elev:
Elevens egen selvevaluering i forhold til undervisningen og de socialpædagogiske aktiviteter forgår via logbogsskrivning.
Elev – elev:
I de forskellige grupper holdes der hver uge, ”Ugen der gik”. Alle elever byder ind på, hvad der har været godt og udbytterigt i ugens undervisning og socialpædagogiske aktiviteter. Der evalueres også på elevernes indbyrdes forhold – fx hvem har været en god kammerat og hvorfor ?
Lærer-Pædagog-Elev:
Elevsamtalen, hvor der er fokus på elevens faglige kunnen og ønsker, elevens trivsel, forholdet til personale og forældre. På baggrund af drøftelserne formuleres indsatsområder, der nedskrives i elevplanen. Der er udarbejdet et ”spørgekatalog” til samtalen. Se ”Elevplanen”.
Lærer-Pædagog-Forældre:
Forældresamtalen, tager udgangspunkt i de ønsker og problemstillinger forældrene har i forhold til skolen og eleven. Drøftelserne indskrives i elevplanen, hvor det præciseres, hvad forældrene byder ind med i forhold til at realisere elevplanens mål. Der er udarbejdet spørgekatalog til samtalen. Se ”Elevplanen”
Elev-Forældre-Lærer-Pædagog-Sagsbehandler-PPR-medarbejder:
Der holdes 1 årlig elevplanskonference med udgangspunkt i elevplanen. Konferencen er skolens øverste myndighed i forhold til elevplanen. Her justeres og evalueres samtlige indsatsområder og mål i forhold til familien, undervisningen og de socialpædagogiske aktiviteter.
Lærer – Pædagog:
Miniteam-møder, hvor der evalueres på egen praksis i forhold til gruppen. Der evalueres også på eleverne fagligt og socialt. På disse møder bliver der også givet kollega-supervision, der er et meget brugt redskab på skolen.
Lærer-Lærer:
Lærermøder , hvor der er specielt fokus på lærernes undervisning (metoder, materialevalg m.v.). Nye tiltag drøftes.
Pædagog-Pædagog:
Pædagogmøder, hvor der evalueres på de socialpædagoggiske aktiviteter (metoder, materialevalg m.v.).
Afdelingsmøder
Er afdelingsmøder, hvor de forskellige teams evaluerer og justerer på den pædagogiske praksis i hverdagen – både i forhold til eleverne samt personalet indbyrdes.
Rundgang (Walk-Through) leder-lærer – leder-pædagog.
Skolens ledelse går rundt i klasselokaler og værksteder for at give konkret feed-back i forhold til lærere og pædagoger.
Pædagogisk Råds Møder:
Der afholdes 3-4 pæd.rådsmøder årligt, hvor der arbejdes tematisk og hvor der evalueres på nogle udvalgte pædagogiske område fra skolens hverdag.
Supervision:
Alle lærere og pædagoger modtager personlig og faglig supervision af eksterne supervisere.
Forældre:
I komplicerede sager deltager forældrene i ”sagssupervisionen”
Pædagogisk Servicetjek:
Evaluering af skolens samlede virksomhed – se detaljeret beskrivelse under ”Månedens skole”
MUS-samtaler (medarbejder – leder):
Er en periodisk planlagt og velforberedt dialog mellem leder og medarbejder. Fokus på medarbejderens ressourcer, udviklingsønsker, trivsel samt evaluering af medarbejderens og lederens indsats på skolen.
TUS-samtaler (teamudviklingssamtaler) med ledelsen.
Kvalitetsrapport: skolen – forvaltning/politikere
I Kvalitetsrapporten evaluerer skolen blandt andet på de politiske mål og indsatsområder. Kvalitetsrapporten er også et ”spejl” på skolens samlede virksomhed.
Ovenstående evalueringsarenaer er ikke en total beskrivelse af skolens samlede evalueringskultur, da arenaerne overlapper hinanden og giver nye kombinationsmuligheder.