Undervisningsmiljøvurdering 2024 (gældende til 2027)

Undervisningsmiljøvurderingen blev igangsat af ledelsen foråret 2024. Elevrådet blev inddraget tidligt i processen, og der blev udarbejdet et spørgeskema med 15 spørgsmål ang. skolens undervisningsmiljø (Bilag 1). Spørgeskemaet er opdelt i 0.-3. klasse og 4.-10. klasse, men spørgsmålene er enslydende.

Spørgsmålene i undervisningsmiljøvurderingen er blevet udfærdiget ud fra en nysgerrighed på elevernes oplevelse af skolens værdi- og fokusområder som f.eks. variation i både undervisning og elevernes fysiske omgivelser, skærmtid, bevægelse m.m.

Resultaterne sammenlægges her med trivselsmålingens tendenser, som også blev foretaget i foråret 2024.

Resultaterne og handleplanen fremlægges og godkendes af elevrådet og skolebestyrelsen.

Ledelsen følger op på handleplanen.

Spørgeskemaresultater og handleplan for undervisningsmiljø

Inkl. noter fra elevråd 23.5.24

Rapporten over spørgeskemabesvarelserne viser tendenser og giver et godt og brugbart overblik over skolens undervisningsmiljø og de vigtigste fokusområder.

Spørgeskemaet blev besvaret af stort set alle elever (samlet 91,2%).

Den fulde analyserapport blev drøftet til elevrådsmødet 23.5.24 mhp. at diskutere fokuspunkter og løsningsmuligheder.

Følgende spørgsmål gav anledning til yderligere drøftelser:

 

Spørgsmål 3: Er jeres klasselokale rart at være i?

De fleste – både store og små – er overvejende tilfredse med deres klasseværelser, men hhv. 6% og 12% er ikke. Det gælder altså få elever, men da det overordnet er et vigtigt punkt, at alle elever oplever klasselokalet som et rart sted, er det værd at drøfte.

Elevrådet mener, at utilfredsheden kan stamme fra meget støj og aldersmæssigt blandede klasser. At små elever ”forstyrrer” de store – både med støj, men også at de ikke føler sig jævnaldrende.

Handlemuligheder: Observationer i klasserne. Klassens lærer og pædagog skal have fokus på dette i forbindelse med elevsamtaler, med sigte på at afklare årsager og forbedringsmuligheder.

 

Spørgsmål 4: Roder det i klassen?

Positivt at klasserne overvejende ikke ses som rodede. Lidt rod er tilladeligt.

At 14% af de mindre elever vurderer, at klassen roder meget, vurderes af elevrådet til at være naturligt, da yngre elever vil have flere ting fremme samtidigt og måske ikke har styr på skoletasker, bøger m.m.

Handlemuligheder: Her er ikke brug for en egentlig indsats, men blot en opmærksomhed på at mange af børnene på skolen har brug for et overskueligt og ordentligt miljø for at trives.

 

Spørgsmål 7: Er din stol god at sidde på?

En større del af de større elever (34%) mener ikke, deres stol er god at sidde på.

Flere stole er nyligt udskiftet, og der er i øjeblikket en fabrikeringsfejl på en stor del af disse. Disse vil blive skiftet 28/5-24. Elevrådet vurderer, at det er svært at gøre alle tilfredse, især fordi nogle klasser, der tidligere har siddet på polstrede kontorstole, nu er overgået til de ergonomisk korrekte skalstole, der har færre indstillingsmuligheder.

Der har fra skolens side været fokus på den bedste og mest ergonomisk korrekte siddestilling i indkøbet af de nye stole. Og økonomien spiller naturligvis også en rolle.

Handlemuligheder: Nuværende fejlbehæftede stole udskiftes. Der vil løbende være lydhørhed over for elevernes oplevelse af deres stole.

 

Spørgsmål 10: Laver I nogle gode sociale aktiviteter i jeres frikvarterer? F.eks. spil, lege eller aktiviteter med fokus på samvær.

Den overvejende del af de mindre elever (66%) svarer ”Ja, meget” til ovenstående. Tilsvarende mener kun 29% af de store elever det samme. Og 22% svarer ”Nej”.

Elevrådet vurderer at udeområderne, hvor sociale aktiviteter kan finde sted, er ulige fordelt blandt de store klasser. Hver klasse har et område, men ikke alle områder er lige spændende. Der er pt. mulighed for at benytte andre områder med lærertilladelse.

Derudover kan det hjælpe, hvis der igangsættes aktiviteter i pauserne af lærere eller pædagoger.

Handlemuligheder: Øget fokus på spændende udeområder for de store elever. Øget fokus fra lærernes/pædagogerne side på at igangsætte fælles aktiviteter. Større mulighed for at dele områder bør undersøges. Tag de store elever med på råd.

 

Spørgsmål 11+12: Hvor meget tid arbejder du alene/sammen med andre?

24% af de små elever oplever, at de arbejder for meget alene. Tilsvarende andel (26%) oplever de arbejder for lidt i grupper.

De store elever vurderer mængden af ”enearbejde” som værende tilpas, men 32% mener alligevel, at de arbejder for lidt sammen med andre.

Der er derfor grund til at have fokus på at øge diverse samarbejdsformer.

Handlemuligheder: Hver lærer/pædagog bør i deres egen klasse indtænke at øge mængden af gruppeaktiviteter eller opgaver, der kan arbejdes sammen om.

 

Spørgsmål 13: Tager din klasse på tur for at se ting? F.eks. museum, teater, naturen, arbejdspladser m.m.

Langt de fleste elever oplever, at klasserne tager på ture. Men 13% af de store og 9% af de små, svarer ”Nej”. Alle klasser bør have denne mulighed og praksis, og ønsket at derfor, at alle vil kunne svare positivt til dette.

Handlemuligheder: Ledelsen skal drøfte spørgsmålet med lærere og pædagoger for at få dem der ikke tager så meget ud til at overveje at gøre det mere.

 

Spørgsmål 14: Foregår jeres undervisning udenfor?

Godt halvdelen af alle elever (både store og små) oplever en undervisning, der nogle gange foregår udenfor. Men hhv. 26% og 34% gør ikke.

Da skolen har generelt fokus på variation i undervisningsformerne og gode udefaciliteter, vil øget fokus på undervisning ude være ønskeligt.

Handlemuligheder: Større italesættelse af udeundervisning som fokusområde. Inspiration til lærere og pædagoger til undervisning ude. Tag eleverne med på råd.

 

Spørgsmål 15: Indgår der leg og bevægelse i jeres undervisning?

Besvarelserne viser (som forventet), at der er flere af de små elever, der oplever at lege og bevæge sig meget i undervisningen i forhold til de store elever (35% vs. 13%). Ca. en tredjedel af alle elever svarer helt ”nej” til ovenstående spørgsmål.

Det er et generelt fokusområde at have bevægelse i løbet af skoledagen og undervisningen, og derfor sættes der yderligere fokus på området.

Elevrådet vurderer, at det kan være svært, men positivt at få mere leg og ”sjov” ind i undervisningen. De vil gerne have lærere og pædagoger, der bruger lege og bevægelse i deres undervisning.

Handlemuligheder: Hver lærer/pædagog bør i deres klasse indtænke at øge mængden af bevægelse og lege. Øget italesættelse generelt.

 

Den nationale trivselsmåling

Undervisningsmiljøvurderingen danner sammen med den nationale trivselsmåling grundlaget for at vurdere det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø. Spørgeskemaet lavet til undervisningsmiljøvurderingen er udarbejdet således, at spørgsmålene dækker andre områder end trivselsmålingen og dermed supplerer denne.

Trivselsmålingen viser en generel høj social og faglig trivsel og tilfredshed med skolen og klassen blandt både 0.-3. klasse og 4.-10. klasse. Elevernes oplevelse af støtte fra deres lærere og pædagoger ligger også i den høje ende. Til gengæld oplever 48% af de store elever og ca. 64% af de små elever manglende medbestemmelse, når det kommer til indholdet i timerne.

På baggrund af begge målinger, vil der blive arbejdet videre med ovennævnte fokuspunkter fra både undervisningsmiljøvurdering og trivselsmåling.

 

Tiltag i forhold til at styrke undervisningsmiljøet

Følgende tiltag er været iværksat pr. 26/9 2024:

·        Resultaterne af Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) har været fremlagt på personalemøde for alle lærere og pædagoger d. 8. august. Elevernes besvarelser blev drøftet med henblik på at arbejde videre ude i klasserne sammen med eleverne.

På samme møde blev barnets indflydelse og inddragelse drøftet.

·        Resultaterne af UVM har været fremlagt af elevrådsrepræsentant på skolebestyrelsesmøde d. 3/9. Skolebestyrelsen bakkede op om de handlingsforslag som Elevrådet havde peget på.

·        Temaerne om elevernes inddragelse, leg og aktivitet i undervisningen og brugen af skærme i skoletiden, er blevet temaer i årets KOM-team-samtaler. Her drøfter ledelsen temaerne med det enkelte pædagog/lærerteam.

·        Der er nedsat lille ”Udeområdeudvalg” i afdeling B (de ældste elever), der skal komme med input til hvordan man kan gøre udeområdet for de ældste elever mere spændene.

·        I afdeling B er de voksne nu begyndt at arrangere legeaktiviteter i frikvarteret midt på dagen, flere gange om ugen.

·        Omkring skærmtid i skoletiden, er der nu blevet lukket for alle ikke læringsorienterede spil og Utube. Dette tiltag kom direkte fra Skoleafdelingen.

Flere klasser analoge uger, hvor de slet ikke bruger computer.

Skolen er i gang med, på baggrund af ønsker fra klasserne, at konvertere fra stationære til bærbare computere, da disse kan fjernes fra arbejdspladsen og kun tages frem når de skal bruges.

 

Tiltag fremadrettet:

De allerede iværksatte tiltag dækker overordnet det som Elevrådet har peget på.

På elevrådsmøde inden jul, vil de iværksatte tiltag blive vurderet og det vil blive drøftet om der er yderligere tiltag der kan give mening at sætte i gang.

Bilag 1: Spørgeskema